Hamp har været en stor skuffelse

Hampen gav kun 300 kg pr. ha - og lukkede aldrig af for de man- ge pileurt i bunden.

Vi høstede 34 ha hamp for en uge siden. Det gik let og tog kun 3,5 time. Der var 18-19 pct. vand pga. godt vejr. Vi var ellers advaret om, at det måske skulle høstes med 30 pct.«, siger Klaus Aage Bengtson.

Det er første år med hamp, som de dyrker på kontrakt til Møllerup Gods. Det tørres, lægges på lager og leveres senere til fabrikken i Thy, hvor hampfrøene forarbejdes.

»Hampen gav kun 300 kg pr. ha efter tørring og rensning, men kan give 1.000 kg, når alt lykkes. Med 14 kr. pr. kg, giver det kun 4.200 kr. pr. ha, så det er ikke værd at gentage. Nu har vi prøvet det«, siger han.

Et af målene med at dyrke hamp var at rydde op i mange pileurt på en lav, kold jord.

»Hamp har ry for at vokse eksplosivt og kvæle alt. Men den blev sået sent og var længe om at komme i gang, så pileurt fik alt for meget plads og stjal nok også en del af gyllens næring. Så hampen har været tynd og alt for åben«.

Undtagelsen var en tidligere hestemark. Her stod hampen, ligesom den skulle, og var også ren for ukrudt.

»En hestemark er ofte lidt forsultet. Så om den gode vækst her skyldes, at jorden var mere ilt- og humusrig, eller om græsset havde saneret for ukrudt, ved jeg ikke. Men hamp kan ikke lide kold jord. I et lunt hjørne ved skoven blev den to meter høj, hvor den var halvanden meter i hestemarken og en meter i resten«.

Faktaboks

Klaus Aage og Svend Olav Bengtson

  • Elsnab Landbrug I/S drives af far & søn i Hals, Nordjylland.
  • Økologisk planteavl på 1.087 ha med alm. rajgræs, strandsvingel, hestebønner, ært, vårbyg, vårhvede, havre til fremavl, maltbyg og hamp til Møllerup Gods.
  • Første køber af Robotti i DK (selvkørende redskabsbærer).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.