Hestebønnerne gav for lidt

2020 har været for tørt til hestebønner - regnen kom ikke på det rigtige tidspunkt.

Vi høstede hestebønnerne for snart to uger siden. Det gik fint med at høste dem, men de gav for lidt. Gennemsnitligt 30-34 tønder pr. ha. Måske 37 på den gode jord. De første år, vi dyrkede hestebønner, lå vi på 43 tønder i snit. Så det har været for tørt til bælgsæd i år«, siger Klaus Aage Bengtson.

Det er dog stadig en OK afgrøde, da økoprisen ligger på 305 kr. pr. tønde plus fremavlstillæg. Hestebønnerne ligger stadig på tørreriet. De blev høstet med 16-20 pct. vand.

Det eneste, han mangler at høste, er hampen. Men den er endnu ikke moden. Der går nok 14 dage. Frøene bliver sjældent modne på en gang.

Først begyndt at så nu

»Vi er vi begyndt at pløje og så vintersæd. Først 176 ha hvede og dernæst 80 ha rug. Tusindkornsvægten i Informer-hveden er 59,2. Så jeg skal nok op på 270 kg pr. ha for at ramme de 400 planter, vi gerne vil udså sidst i september til først i oktober«, siger han.

Hybridrugen etableres i første halvdel af oktober med 100-120 kg pr. ha.

»Vores nye plove med gammeldags jordpakkere laver et fantastisk arbejde med en ensartet krummestruktur. Og så kan de tage vand og holde til at blive liggende, hvis der ikke sås straks. Eneste minus er, at de er lidt bøvlede at have med rundt«, fortæller Klaus Aage Bengtson.

Faktaboks

Klaus Aage og Svend Olav Bengtson:

  • Elsnab Landbrug I/S drives af far & søn i Hals, Nordjylland.
  • Økologisk planteavl på 1.087 ha med alm. rajgræs, strandsvingel, hestebønner, ært, vårbyg, vårhvede, havre til fremavl, maltbyg og hamp til Møllerup Gods.
  • Første køber af Robotti i DK (selvkørende redskabsbærer).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.