Hybridhveden blev for dyr en omgang

Siloen var tom for hvede, og grisene sultne. Heldigvis var hybridhveden moden, men den har også været dyr.

Rygtet siger, at hybridhveden er særligt god i lidt lettere jord. I følge landmand Niels Ørvad Jensen med svinebedriften Nr. Ørvad v/Niels Ørvad Jensen overgår resultatet dog ikke almindelig hvede.

»Det er svært at sige helt nøjagtigt, når vi ikke er færdige endnu. Men jeg kan ikke se, at det er bedre end det almindelige hvede, der står ved siden af. De har da nogle mægtig store vipper, men i den almindelige hvede er der flere vipper på«, siger han.

Der er cirka 12 hektar hybridhvede i alt, hvoraf de indtil videre har fået høstet en enkelt hektar. Det stod nemlig lidt kritisk til med siloen, der var blevet tømt for hvede, så de sultne grise manglede foder til maverne.

»Der var kun byg tilbage i siloen, og vi kunne tage det på 19 procent, som var tilfredsstillende. Så længe den er under 20 procent, så er jeg tilfreds. Det var også modent«, siger Niels Ørvad Jensen.

Torsdag var planen, at de skulle være begyndt at høste resten af hybridhveden, men det har regnet meget i Sæby. I stedet har de fået høstet raps, og forventer så, at solskin og tøvejr er på vej til Nordjylland, så de kan fortsætte med resten af hybridhveden i weekenden.

En dyr hybridhvede

Udbyttet fra den ene hektar lå på 7,5 tons, og selvom Niels Ørvad Jensen endnu ikke kan konkludere på det fulde udbytte fra hybridhvede-markerne, er han ikke sikker på, at han vælger den igen.

»Det kommer an på prisen, for sidste år gav vi 2000 kroner per hektar, fordi så snart man skal have mere hybridhvede end først antaget, så bliver det altså dyrt. Så hvis det koster 2000 kroner per hektar, så kan det ikke gå. Jeg tror ikke, jeg får ligeså meget i netto, som jeg gør på den almindelige hvede«, siger Niels Ørvad Jensen.

Dog har den fordelen ved at være høstklar otte dage før den almindelige hvede. Jo før du kan høste, jo bedre, lyder det fra landmanden. Der er stor forskel på at kunne høste 1. august i stedet for midt i september, for så får afgrøden mere sol og luftfugtigheden er lavere.

På bedriften Nr. Ørvad v/Niels Ørvad Jensen driver landmanden 120 hektar planteavl. Derudover driver han en svinebedrift med 23-24.000 fedesvin om året. De knapt 100 hektar planteavl dyrkes derfor med korn til grisene, mens resten dyrkes med raps.

Faktaboks

Bedriften

  • Nr. Ørvad v/Niels Ørvad Jensen driver 120 hektar planteavl og en svinebedrift på 23-2.400 fedesvin om året.
  • Niels Ørvad Jensen høster med sin nevø Steffan Ørvad Jensen og Martin Nordenbæk Clausen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.