Ingen tegn på afmatning i dansk stivelses-eventyr
Produktionen af stivelse fra danske kartoffelmarker har på få år udviklet sig til et sandt eksport-eventyr. Aktørerne i markedet ser stadig muligheder.

Da EU-kvoterne for produktion af kartoffelstivelse blev afskaffet i 2012, var der mange pessimister, der spåede den danske produktion af kartoffelstivelse en langsom død.

Sådan er det langtfra gået.

Produktionen af stivelseskartofler er fordoblet, fabrikkerne har i de senere år udvidet produktionen for mere en to mia. kroner, og både kartoffelavlere og fabrikker tjener gode penge.

På få har produktionen af dansk kartoffelstivelse udviklet sig til et sandt eksporteventyr.

Det skyldes især to ting: En stigende appetit på pommes frites på verdensmarkedet, og nok så vigtigt: Den danske kartoffelbranchens effektivitet og evne til udvikle nye produkter af stivelsen, som kan afsættes til en god pris.

Stabilt marked

EUs kvoteordning cementerede den europæiske produktion af kartoffelstivelse fra 1995 til kvoternes afskaffelse i 2012.

Afskaffelsen af kvoterne skabte en ny situation, hvor kartoffelstivelsen skulle afsættes på det frie marked.

Det fik på kort tid mange tyske, franske og hollandske kartoffelavlere til at vende sig fra en bulk-produktion af kartoffelstivelse til i stedet at producere pommes frites.

Det var et lukrativt marked. De havde god jord, og de blev hjulpet godt på vej af en øget appetit og stigende efterspørgsel efter pommes frites på verdensmarkedet, et marked, der langtfra et mæt, og som nu også trækkes fremad af stigende efterspørgsel fra bl.a. Asien og Sydamerika.

Resultatet var, at produktionen af kartoffelstivelse faldt markant i vores nabolande mod syd. Alene i Tyskland, som er EUs suverænt største producent af kartoffelstivelse, faldt produktionen med 30 pct.

Det efterlod et hul i markedet.

Et hul, som den danske kartoffelbranche dygtigt har evnet at fylde.

Toptrimmet produktion

I de første år, efter kvoterne blev afskaffet, blev produktionen på de danske kartoffelmelsfabrikker bl.a. øget ved at forlænge kampagnen. Siden er der investeret mere end to mia. kroner i at øge produktionen og kapaciteten på fabrikkerne.

Forøgelsen af kapaciteten er sket ud fra et ønske om en så kort kampagne som muligt. En kort kampagne betyder nemlig, at danske landmænd ikke skal investere så store beløb til lagring af kartoflerne. Samtidig begrænses det tab, der uundgåeligt er forbundet med at lagre kartofler over en længere periode.

Den korte danske kampagne på blot fire måneder stiller derfor danske avlere i en gunstig position sammenlignet med deres konkurrenter i udlandet, som har en betydeligt længere kampagne.

Fortsat optimisme

EU er verdens største producent af kartoffelstivelse og tegner sig for ca. 75 pct. af eksporten på verdensmarkedet.

På trods af, at Danmark gennem de senere år har øget produktionen markant, så Danmark nu tegner sig for 18-20 pct. af EUs produktion, mener Jesper Burgaard, direktør hos KMC, ikke, at det er realistisk, at væksten kan fortsætte i samme tempo.

»Der er stadig basis for, at volumen kan vokse. Vi har dygtige avlere, et godt klima samt moderne og effektive fabrikker. Men den største vækst i de kommende år skal ske gennem udviklingen af forædlede produkter«, siger Jesper Burgaard.

Han tilføjer, at to tredjedele af kartoffelstivelsen på nuværende tidspunkt eksporteres i form af traditionel stivelse. Resten eksporteres som forædlede produkter. Sidstnævnte er et marked, som han ser gode muligheder for at Danmark kan tage en endnu større bid af i de kommende år.

»Vi finder fortsat nye anvendelsesområder for stivelsen, ligesom vi bevæger os i retning af at udnytte en stadig større del af kartoflen. Seneste skud på stammen er kartoffelprotein, og vi har mere på vej i pipelinen«, siger Jesper Burgaard.

Dobbelt op på otte år

EU-kvoteordningen lagde låg over den europæiske produktion af kartoffelstivelse fra 1995 til afskaffelsen i 2012. Siden er det gået stærkt i Danmark

  • 2011: Sidste år med kvoter på produktionen af kartoffelstivelse i EU. Der dyrkes stivelseskartofler på 19.500 hektar ud af i alt 36.000 hektar med kartofler i Danmark.
  • 2012-2019: Kartoffelmelsfabrikkerne udvider produktionen. AKK i Karup øger produktionen fra en EU-kvote på 58.000 ton til 100.000 ton. AKM i Brande øger produktionen fra en EU-kvote på 37.000 ton til 66.000 ton. AKS i Toftlund øger produktionen fra en EU-kvote på 37.000 ton til 80.000 ton. AKV Langholt i Vodskov øger produktionen fra en EU-kvote på 36.000 ton til 65.000 ton.
  • 2018: 47 fynske landmænd danner et selskab med det formål at undersøge mulighederne for at skabe merværdi for fynske landmænd. Selskabet har regnet på økonomien ved at etablere en fynsk produktion af stivelseskartofler. Der er dog endnu ikke meldt noget konkret ud fra selskabet.
  • 2019: Der dyrkes stivelseskartofler på 35.000 hektar ud af i alt 56.500 hektar med kartofler i Danmark.

Faktaboks

  • Der er fire kartoffelmelsfabrikker i Danmark.
  • Fabrikkerne i Toftlund, Brande og Karup ejer KMC, som er salgs- og udviklingsselskab for de tre fabrikker.
  • AKV Langholt i Vodskov har dannet et joint-venture selskab med Cargil, men har også egen salgsafdeling.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.