Danske landmænd har et fantastisk udgangspunkt for at gøre plantebaserede fødevarer til en succes. Efterspørgslen skal være markedsdrevet, og udvikling af nye produkter kræver innovation, vidensdeling og en god portion snusfornuft.
Når det gælder dyrkning af proteinafgrøder som linser, ærter, lupiner og hestebønner til human ernæring, så er der dog mange forhold, der endnu ikke er tilstrækkeligt godt styr på.
»Der er et kæmpe potentiale for at blive bedre til at dyrke plantebaserede fødevarer i Danmark. Derfor er det vigtigt, at landmænd, rådgivning, private firmaer og andre aktører på markedet arbejder sammen. Det skal bane vejen for, at vi kan få oparbejdet en stor produktion samt et marked, som efterspørger dansk producerede proteinafgrøder«, siger Inger Bertelsen, chefkonsulent hos Seges.
Lykkes det, mener hun ikke, at der er noget til hinder for, at plantebaserede fødevarer kan blive et nyt vækstlokomotiv for danske landmænd.
Mangler viden
I de danske forsøg med linser blev der i år høstet 600-800 kg linser pr. hektar. Det er lavere end sidste år, hvor der blev høstet 2-2,5 ton, afhængig af sort.
»Vi laver forsøg med forskellige sorter, såtider samt bekæmpelse af ukrudt. Linserne er ikke ret høje. Derfor kan det også komme på tale at dyrke linser sammen med havre. Havren kan hjælpe til at holde linserne mere oprejst i høst, ligesom havren vil yde god konkurrence mod ukrudt«, fortæller Inger Bertelsen.
Hun tilføjer, at der ikke er godkendte planteværnsmidler til linser og andre afgrøder, der dyrkes på et meget begrænset areal i Danmark.
Derfor mener hun, at afregningsprisen og forbrugernes efterspørgsel bliver afgørende for, om danske landmænd skal dyrke konventionelle eller økologiske proteinafgrøder til plantebaserede fødevarer, men hun ser helst, at det afgrøderne er dansk produceret.
Kommentarer