Lav drændybde koster udbytte

Nye femårige forsøg viser, hvor stor betydning afvandingen har for udbyttet

Både udbytte og kvælstofoptag falder betydeligt, hvis drændybden reduceres fra 95-120 cm og til 60-65 cm. Det viser nye resultater fra fem års forsøg. Her blev afvandingens betydning for udbyttet i vårbyg og vinterhvede undersøgt på en drænet JB7 jord ved Faxe på Sydøstsjælland. I alle forsøgsårene fra 2012 til 2016 var der en klar udbytterespons af afvandingstilstanden.

»I vårbyg blev der fundet et udbyttetab på 16-22 pct. ved den lave drændybde sammenlignet med den dybe. Og i vinterhvede var udbyttetabet 10-32 pct. ved den lave drændybde,« fortæller Eskild Bennetzen fra Seges.

Lignende resultater er opnået i tidligere danske og udenlandske forsøg af ældre dato.

I dette forsøgs tre første vækstsæsoner var det relativt nedbørfattigt sammenlignet med foregående årti. Nedbørsmængden var høj vinteren 2015-2016 før vækstsæsonen. I 2015 og 2016 var nedbørsmængden større i første del af vækstsæsonen.

Sædskiftet bestod af vårbyg og vinterhvede alle fem år. Afgrødens tørstof- og kvælstofudbytte blev målt ved forskellige N-niveauer.

Kvælstofoptagelse

Alle fem vækstsæsoner, undtaget den tørreste, viste også meget klare forskelle i kvælstofoptag som effekt af mindre afvandingsdybde, fortæller Rasmus Mohr Mortensen fra Seges.

»Målingerne viser, at kvælstofoptaget som gennemsnit var 0-27 pct. lavere ved den lave drændybde end ved den dybe. I vårbyg blev der fundet 18-24 pct. mindre kvælstofoptag og i vinterhvede 0-27 pct. mindre kvælstofoptag ved lav drændybde.«

I alle forsøgsårene fandt man, at de dårligere afvandende plots (dræn til 60-65 cm) havde væsentligt højere grundvandstand fra efteråret henover vinteren og ind i foråret. Grundvandstanden faldt i løbet af foråret og var lavere hen over sommeren og en del af efteråret.

»Forsøgsresultaterne dokumenterer, at både udbytte og kvælstofoptag i vårbyg og vinterhvede aftager med aftagende afvandingsdybde. Det vil sige, jo bedre afvanding, jo højere udbytte,« siger Eskild Bennetzen.

Udbyttetabet var skjult

Reflektansmålingerne (mængden af grøn afgrøde) viste nogen forskel mellem afvandingsdybderne, men en forholdsmæssig meget mindre forskel end udbytterne. Altså var biomassen inden blomstring ikke lige så påvirket af afvandingsdybden, som kerneudbytte og kvælstofoptag var, fortæller Eskild Bennetzen.

»Udbyttetabet ved forringet afvanding var ikke synligt i vækstsæsonen. Det er bemærkelsesværdigt, da det betyder, at det relativt store ud- byttetab har været ret skjult.«

Der blev ikke fundet nogen umiddelbar sammenhæng mellem N-min, afvandingsdybden og afgrødens kvælstofoptag.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.