Litauen: Gødningen er meget billigere i Litauen end i Danmark

»Jeg gav 400 kr. for en N34 gødning i Litauen for 2-3 uger siden. Samtidig skulle en af mine landmands-kammerater give 521 kr. for en NS 27-4 i Danmark. Det er næsten dobbelt så meget pr. kg kvælstof. Godt nok plejer jeg at kunne købe en lille smule billigere i Litauen, men det her er jo en kæmpe forskel. Er der mere panik i det danske gødningsmarked? - eller udnytter nogen situationen?« siger Klaus Jensen. Han er så heldig at have købt en del af næste sæsons gødning sidste efterår, fordi det var så billigt. Han gav kun 160 kr. for en NS 30-7.

Når han ser tilbage på årets sæson, er den vigtigste konklusion, at han dropper vårafgrøder.

»De vårafgrøder, jeg har haft i de tre år, jeg har drevet landbrug i Litauen, har jeg intet tjent på. Vækstsæsonen er for kort til vårsæd, som heller ikke kan tåle den voldsomme varme, vi ofte har om sommeren. Fremover vil jeg kun dyrke vinterraps og vinterhvede, som min stærke lerjord egner sig godt til - plus de fem pct. hestebønner, vi skal dyrke for at undgå efterafgrøder«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.