Italiensk rajgræs kan på få år sprede sig i et omfang, så det ikke giver mening at dyrke vintersæd på arealet. Foto: Seges.Danske landmænd har med en blanding af gru og frygt hørt, hvordan engelske landmænd gennem en årrække har indkasseret kæmpe tab på grund af græsukrudt.
Desværre blev 2021 året, hvor problemer med græsukrudt på de danske marker nærmest er eksploderet i omfang.
Ikke nok med, at græsukrudtet koster udbyttetab i år, men frøkast fra problemgræsser vil få alvorlige konsekvenser for sædskiftet i mange år fremover.
Kræver handling
Sædskifter med stor andel af vintersæd, tidlig såning samt 25 års dyrkning af hyppig vintersæd er blandt de vigtigste årsager til, at græsukrudt som agerrævehale, italiensk rajgræs og væselhale har udviklet sig voldsomt i de senere år.
Situationen bliver ikke just bedre af, at græsukrudtet mange steder har udviklet resistens over for mange af græsukrudtsmidlerne.
Således har det vist sig, at stadig flere bestande af italiensk rajgræs og agerrævehale er resistente over for de ukrudtsmidler, som tidligere har kunnet bekæmpe græsukrudtet effektivt.
Derudover er der for nylig konstateret resistens i bestande af enårig rapgræs, som er den mest udbredte græsukrudtsart i Danmark.
Sædskiftet skal ændres
»Danske landmænd står ved en skillevej, hvor de skal tænke i langt mere robuste sædskifter, både for at undgå problemer med græsukrudt og for at imødekomme klimaforandringerne«, siger Carsten Fabricius, landskonsulent hos Seges.
Når det gælder græsukrudt, opfordrer han til, at man på ejendomme, hvor der endnu ikke er problemer med græsukrudt, kører med et sædskifte med 30-40 pct. vårsæd.
På ejendomme, hvor der er problemer med græsukrudt, skal andelen af vårsæd i sædskiftet op på at udgøre halvdelen af arealet. Derudover skal man på marker med græsukrudt tilmed være indstillet på at dyrke vårsæd i 3-4 år for at få bragt problemerne med græsukrudt ned på et acceptabelt niveau.
»Desværre har 2021 med al tydelighed vist, at kemi ikke kan stå alene i kampen mod tabsgivende græsukrudt. Vi skal derfor blive bedre til at tage problemet i opløbet, og på de marker, hvor det er gået galt, skal der sættes ind med en række forskellige tiltag for at få bugt med græsukrudtet«, siger Carsten Fabricius.
Faktaboks
3 ting, du kan gøre lige nu
- Undlad tidlig såning: Som tommelfingerregel bliver fremspiringen halveret ved at udsætte såtidspunktet med to uger. Tidlig såning frarådes på marker, hvor agerrævehale, rajgræs og væselhale er et problem, samt hvor der generelt er meget græsukrudt.
- Lad stubben ligge: Mange af de frø, der ligger på jorden efter høst, vil enten spire eller blive ødelagt ved svampeangreb eller spist af fugle og insekter. En undtagelse er gold hejre, hvor en øverlig stubbearbejdning i maksimalt tre cm lige efter høst får frøene til at spire.
- God etablering: En god etablering med jævn fordeling af planterne betyder, at afgrøden har god konkurrenceevne mod ukrudtet. Øg eventuelt udsædsmængden på marker med græsukrudt.
Kommentarer