Nedvisning eller nedbrydning haster

Tidlig nedvisning eller nedmuldning af efterafgrøderne sikrer god frigivelse af kvælstof.

Der er stor forskel på, hvor kraftige efterafgrøderne er i år. Specielt de store efterafgrøderne nedvisnes eller nedmuldes nu, så de kan nå at stille kvælstof til rådighed for vår-sæden«, siger Kasper Holm Kristensen.

Han tilføjer, at der er forskel på, hvor hurtigt det kvælstof, efterafgrøderne har optaget, frigives.

Efterafgrøder der består af korn, græsser og tildels olieræddikke, skal aflives hurtigst muligt, for at sikre, at vårsæden kan få gavn af kvælstoffet. Til gengæld kan man godt lade frivillige efterafgrøder med bælgplanter gro lidt endnu, uden at det behøver at gå ud over kvælstofeffekten i vårsæden. På marker, hvor der sås uden pløjning, og der er meget græs eller korn, skal det nedvisnes hurtigst muligt for at man kan lave et godt såbed.

Spar på glyphosat

»Det er i landbrugets interesse, at reducere brugen af glyphosat mest muligt. På marker der pløjes, bør nedvisning af efterafgrøder undlades. Dog kan der være behov for sprøjtning i sammenpløjningerne«, siger Kasper Holm Kristensen.

Han tilføjer, at glyphosat ikke har særlig god effekt på kvik nu, ligesom det er svært at opnå god effekt på kraftige olieræddike.

På arealer, hvor der ikke er problemer med græsukrudt opfordrer han derfor til, at man nøje tager stilling til, om efterafgrøderne kan aflives på anden vis. Det kan være tromling i forbindelse med frost.

Derudover påpeger han, at mange af de maskiner, der køres med i dag, kan bearbejde relativt store mængder plantemateriale, uden at det slæber.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.