Plantebaserede fødevarer skal være danske og helst økologiske - ny fabrik klar

Om to uger starter en ny fabrik »Organic Plant Protein« ved Hedensted med produktion og udvikling af økologiske planteproteiner til fødevarer - fra ært og hestebønne.

»I løbet af to-tre år får vi brug for ærter fra 4.000 hektar og hestebønner fra 1.000 hektar danske økologiske marker«, fortæller Ulrich Kern-Hansen, som sammen med Pia Graugaard står bag den nye fabrik, hvor de især satser på kødlignende produkter. Parret startede for 25 år siden Hanegal, der sælger økologiske færdigretter - med og uden kød, men er nu gået ’all in’ på plantebølgen. Og det er klogt, lyder det fra Thomas Roland, CSR-chef hos Coop.

»Alt tyder på, at plantebaserede fødevarer får et stort marked - mange gange større end i dag, hvor de nok kun udgør et par procent af vore varer. Så potentialet er stort«.

Plantebaseret brand

Det er et meget stærkt brand at skrive ’Plantebaseret’ i stedet for ’Vegetarisk’ på et produkt - selv om det er det samme.

»Vegetariske/veganske produkt appellerer til en begrænset del (fire pct.) af befolkningen. Mens det plantebaserede appellerer til et bredt udsnit af befolkningen, der vil spise kødfrit en gang imellem«, siger Thomas Roland. Han tror, potentialet er størst for forarbejdede planteproteiner i en eller anden form. De rene fødevarer har de i forvejen.

Økologisk og dansk

Skal plantebaserede varer nød- vendigvis være økologiske?

»De behøver ikke være økologiske, men det er bedst. Betallingsvilligheden er større for økologiske varer. Så det vil altid være godt at have økologien med som grundkriterium i produktionen«, siger han.

»Men der er også et marked for konventionelle plantebaserede varer. Over halvdelen af vores varer til vegetarer m.fl. er ikke-økologiske i dag«.

Hvis man kan skrive »lavet af danske råvarer« på varen, er det også et stort plus.

»Forbrugerne vil gerne betale for danskproducerede varer. Det har en stor styrke. Og i modsætning til kød er råvaren i mange plantebaserede varer meget billig. Det er forarbejdningen, der koster. Så om der skal betales lidt mere til landmanden for at få danske eller økologiske råvarer, betyder ikke det store for varens salgspris«, siger Thomas Roland.

Proteinmel i Norge

Tilbage til den nye »Organc Plant Protein« fabrik i Hedensted, der i første omgang vil forsyne Hanegal med deres proteinprodukter. Og på sigt også eksportere til fødevarevirksomheder i Europa.

»Vi vil primært lave proteinrige, plantebaserede alternativer til kød. I starten tænkte vi i flere proteinafgrøder. Men nu tror vi mest på ært og hestebønne, da de passer bedst til vores klima. Lupin kan også dyrkes, men har allergener, som mange firmaer ikke vil have i produktionen«, siger Ulrich Kern-Hansen.

»Vi lægger stor vægt på, at vores råvarer er produceret i Danmark. Så vi søger danske avlere. Man skal dog henvende sig til Vestkorn, da det er dem, der tegner kontrakterne, og dem der forarbejder bælgplanterne til proteinmel på deres anlæg i Norge - som vi så modtager«, siger han.

Krav til dyrkning

Hos Vestkorn er man endnu ikke klar med et set-up, da det stadig er så nyt, siger Henrik Andersen, der er salgschef i Vestkorns danske afdeling.

»Vi er rigtig gode til at udvinde protein, stivelse og fibre fra ærter, hestebønner og andre bælgplanter til fødevarer og foder, og eksporterer til 43 lande. Men vi har ikke før aftaget fra danske marker. Det er nyt for os«, siger han.

Endnu er kravene for dyrkning ikke på plads, men der skal bruges proteinrige sorter (ært mindst 22 pct. proten og hestebønne 24 pct.). Og man skal kunne nedtørre og opbevare afgrøden på eget lager.

»Da bælgplanterne transporteres direkte fra landmænd til skib, er vi nødt til at have en minimumsmængde fra avleren. Det kunne f.eks. være et par hundrede ton«, anslår Henrik Andersen, som også godt kan se idéen i en lignende konventionel linie.

»Der er helt sikkert aftagere derude, der vil betale mere for danskproduceret protein til fødevarer«, mener han.