Præcisionslandbrug skal begrænse kvote-træk

Peter Bech har valgt at få nedsat N-kvote frem for at dyrke efterafgrøder i år. Ved at graduere gødnings-tilførslen kan han mindske trækket i N-kvoten.

Efterafgrøder passer ikke til vores ejendom med tung lerjord og svineproduktion. Jeg synes derfor, at det er positivt, at vi med præcisionslandbrug kan reducere vores areal med efterafgrøder«, siger Peter Bech.

Han driver en ejendom med 550 hektar samt 520 søer og slagtesvin ved Stouby nordøst for Vejle.

Som reglerne er nu, skal han have ca. 210 hektar med efterafgrøder. Det svarer til, at der skal være efterafgrøder på ca. 40 pct. af arealet. Det er betydeligt mere end de 20 pct., han mener, han kan presse ind i sædskiftet, uden at det giver for store økonomiske tab.

Derfor benytter han sig af tidlig såning af vintersæd og træk i N-kvoten som alternativ til efterafgrøder – og derfor er han allerede nu sikker på, at han bruge den nye mulighed for at bruge præcisionslandbrug til at reducere arealet med efterafgrøder.

Hvede bedre end vårbyg

»Jeg vil gerne dyrke efterafgrøder, men vores jord egner sig ikke så godt til vårbyg, både fordi vi ikke kan nedfælde gylle uden at lave strukturskader, og fordi udbyttet i vårbyg er lavere end i vinterhvede. Det betyder noget, når vi fodrer kornet op«, siger Peter Bech.

Han tilføjer, at han sår med GPS, ligesom han har udstyr til at graduere gødningen.

Let at graduere

Peter Bech har allerede gradueret den første tildeling af handelsgødning til vinterrapsen, ligesom han vil graduere den sidste tildeling af handelsgødning til vinterhveden.

I vårbyg spreder han al handelsgødningen på pløjet jord før såning. Derfor er det ikke muligt at graduere gødningsmængden ud fra, hvordan afgrøden står forskellige steder i marken. Dog vil han lave en omfordeling ud fra sit kendskab til marken, så der flyttes gødning fra lavninger til områder i marken, hvor vårbyggen kvitterer for at få lidt mere kvælstof.

»Vi kan virkelig mærke, at vi har mindre kvælstof til rådighed i handelsgødning, efter at udnyttelseskravet til kvælstof i svinegyllen er sat op med fem pct, og vi har benyttet os af kvotetræk for at undgå efterafgrøder. Derfor er det med at få så meget som overhovedet muligt ud af det kvælstof, vi har til rådighed«, siger Peter Bech.

Han afventer derfor det endelige regelsæt i bekendtgørelsen fra Landbrugsstyrelsen med spænding.

Det giver endnu et værktøj til at undgå at skulle lave for meget om på sædskiftet - og til at skulle trække for store mængder kvælstof fra i kvoten.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.