Regnorme er sultne hele året

Minimal jordbearbejdning har givet Søren Ilsøe store besparelser. Sidegevinsten er sund jord, rig på regnorme og nyttedyr.

På bedriften har pløjning været bandlyst siden 2001, og siden 2011 har Søren Ilsøe drevet sine 237 hektar på Knudstrupgaard ved Sorø efter principperne bag det, der kaldes conservation agriculture, hvor eneste forstyrrelse af jorden er ved såning.

Ud over at reducere maskinparken til et absolut minimum har det givet en jord med et rigt dyreliv.

Regnorme løsner jorden i dybden og omsætter det organiske materiale i jorden og er derved med til at gøre næringsstofferne let tilgængelige for afgrøderne. Derudover har overgangen til conservation agriculture givet en stor forekomst af løbebiller, edderkopper, tusindben og andre nyttedyr. Og det har ifølge Søren Ilsøe nedsat behovet for bekæmpelse af skadedyr i afgrøderne betydeligt.

Alt sammen uden at det er gået ud over udbytterne.

Men det kræver, at der er plantedække på markerne hele året. Derfor er vårsæd og efterafgrøder en vigtig del af sædskiftet på Knudstrupgaard.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.