Sensor kan scanne marken for insekter - det kan blive gavnligt på sigt

En ny opfindelse kan skelne skadelige insekter fra gavnlige. Målet er at spare kemi - men der er stadig lang vej, vurderer landskonsulenten.

Graduering af tildelingen af gødning, udsædsmængde og vækstregulerings- og svampemidler ud fra satellit- og sensor-målinger bliver mere og mere udbredt hos de danske landmænd. Graduering af insektmidler lader dog vente på sig. Dels fordi de ikke bare kan måles med satellit - men også fordi de bevæger sig rundt og er lidt sværere at måle.

En ny opfindelse fra Københavns Universitet og firmaet FaunaPhotonics kan dog lave om på det. I hvert fald på sigt.

Sensor kender insekter

Forsker Klas Rydhmer fra Københavns Universitet har i samarbejde med virksomheden FaunaPhotonics udviklet en sensor og en algoritme, der kan skelne de skadelige insekter i marken fra de gavnlige. På den måde kan landmanden målrette sprøjtningen mod skadedyrene.

Første skridt er stationære sensorer, der har en begrænset rækkevidde. Næste skridt er at gøre sensorerne mobile, så de kan måle præcis, hvor i marken de skadelige insekter befinder sig og kun sprøjte der.

Afprøvet i landsforsøg

Den nye insekt-sensor er afprøvet i landsforsøg i både 2019 og 2020 til at registrere rapsjordlopper og glimmerbøsser.

»Det lykkedes os ikke at omsætte sensorens målinger til en bekæmpelsestærskel, som vi kan bruge i marken. Der var ikke så god overensstemmelse mellem antal skadedyr vi fandt i fangbakker i forhold til sensorens målinger. Usikkerheden var stor. Sensoren var heller ikke helt god nok til at genkende de forskellige arter endnu - men det kan der arbejdes på«, siger landskonsulent Ghita Cordsen Nielsen, Seges.

Rækkevidden af hver sensor var heller ikke så stor, så der skal mange til for at dække en mark, og de er dyre, siger hun.

»Der skulle en sensor til pr. ha for at dække glimmerbøsser, og tre sensorer pr. ha for at dække rapsjordlopperne«.

Graduering via sensor

Hun ser især en potentiel gevinst i at bruge sensorer til at graduere dosis af insektmidler op og ned. F.eks. ved at sætte sensorerne på sprøjtebommen så der måles under kørsel.

»Det er en spændende teknologi, især fordi insekter ofte samler sig i områder af marken. Så det ville være en fordel at vide hvor, men den er langt fra klar til praksis endnu. Der går nok en del år«, anslår hun.

Faktaboks

Sådan virker den

  • Sensoren kan via infrarødt lys skelne arter af insekter fra hinanden (kører på solenergi).
  • Den registrerer hastigheden på insekters vingeslag, hvor store kroppene er i forhold til vingerne og insekternes farve. Det sendes til en algoritme, der placerer dem i artsgrupper.  

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.