Stort potentiale i strip-till bearbejdning til majs på grovfoderbedrifter

Mange grovfoderbedrifter gik for år tilbage over til pløjefri dyrkning af majs for at spare tid og omkostninger - og begyndte at dybdeharve i 8-10 cm. Det har efter græs og majs med efterafgrøde givet så ujævne marker, at maskinstationerne nu er kede af at køre der. Græstotterne hives op og bliver ikke slået ordentligt i stykker af en enkelt overkørsel med dybdeharve - og det gør det svært at lave et godt såbed. Det fungerer bare ikke med alt det græs og efterafgrøder, vi har i systemerne«.

Det fortalte planteavlskonsulent Kirstine Damgaard fra Sagro på FRDKs fagdag i sidste uge. Her præsenterede hun resultaterne fra en majs-demonstration i 2020, hvor Sagro sammen med DM&E har sammenlignet dybdeharvning med strip-till og andre pløjefri metoder til majs.

Målet var at få jævne marker og et optimalt såbed med så få udgifter som muligt - uden at gå ned i udbytte.

Strip-till har mange fordele

»En af de bedste metoder i demoen var strip-till, især efter græs. Her bearbejdes jorden kun i de bånd, hvor majsen skal sås - resten er urørt. Strip-till lavede et godt og jævnt såbed med kun én overkørsel, efterlod jorden jævn uden at rive græstotter op, havde mindre ukrudtstryk og gav samlet set lidt flere foderenheder end dybdeharven, som landmanden havde brugt på ejendommen i 10 år«, siger Kirstine Damgaard.

I strip-till duer det ikke med nedfældning af gylle, så her blev gyllen i stedet udlagt med slanger tilsat syre.

Såbeds- og tallerkenharve

»Også såbedsharven, der gav en helt øverlig opharvning af græstæppet med høj fart inden dybdeharvning, var en god løsning. Den efterlod et fint, jævnt såbed og god fremspiring. Det er en billig måde at få mere jævne marker på«, siger Kirstine Damgaard.

Tallerkenharven lavede også et fint arbejde før dybdeharven med forfrugt majs. Men i græsmarken var den svær at holde i jorden. Den hev knolde op, som gav et ujævnt såbed.

Striglen fungerede slet ikke.

Tidlig nedvisning vigtig

Nedvisning før jordbearbejdning kontra efter såning blev sammenlignet.

»Nedvisning før bearbejdning var altafgørende for at få græsset omsat, så det kunne frigive næringsstoffer, vand og plads til majsen«, siger hun.

Strip-till havde, hvor arealet først blev nedvisnet efter såning, en periode med stilstand, som ikke blev indhentet senere. Det gav lavere og mere syge planter, der visnede tidligere.