Svært at opnå tilstrækkelig eftervirkning af N-fikserende efterafgrøder

Landbruget har i mange år haft et ønske om at få lov til at bruge kvælstoffikserende efterafgrøder. Derfor er det glædeligt, at Landbrugsstyrelsen om kort tid sender en bekendtgørelse i høring, hvor der er lagt op til, at én hektar med N-fikserende arter i efterafgrødeblandinger kan erstatte én hektar efterafgrøder.

De N-fikserende efterafgrøder vil især være interessante på bedrifter uden husdyrgødning, hvor væksten af efterafgrøder kan være begrænset af en lav tilgængelighed af kvælstof i jorden, ligesom det kan være interessant på marker, hvor der er høstet høje udbytter, og der derfor ikke er så meget kvælstof i jorden efter høst.

Der er dog nogle hurdler, som gør, at det nye alternativ til efterafgrøder ikke vil være interessant for alle landmænd.

Iblanding af bælgsædsfrø vil nemlig gøre blandingerne af efterafgrøder relativt dyre. Samtidig er der krav om, at der maksimalt må bruges 25 pct. N-fikserende arter i efterafgrødeblandingerne, og så skal der regnes med en eftervirkning på 50 kg N pr. hektar med N-fikserende efterafgrøder.

En god mulighed

En af de landmænd, som glæder sig over muligheden for at dyrke N-fikserende efterafgrøder, er Morten Skjødt Mikkelsen. Han driver et landbrug knap 340 hektar ved Lindved lidt nord for Vejle.

»Det er super godt, at vi kan få lov at bruge N-fikserende efterafgrøder. Jeg synes dog, at det er ærgerligt, at der er lagt op til, at vi ikke må bruge mere end 25 pct. bælgsæd, og at der er et begrænset udvalg af arter i blandingerne«, siger Morten Skjødt Mikkelsen.

Det, mener han, gør det vanskeligt at få en kraftig og effektiv efterafgrøde, som kan give en tilstrækkelig eftervirkning.

Stor eftervirkning

Den lovpligtige eftervirkning for arter uden kvælstoffikserende arter er henholdsvis 17 og 25 kg N pr. hektar. Med iblanding af N-fikserende arter kræves altså, at eftervirkningen øges med 33 på planteavlsbrug og 25 kg N pr. hektar på husdyrbrug.

Forsøg fra Seges viser da også, at det kan være svært.

»Vi har i 25 forsøg målt, at man ved at blande vintervikke med olieræddike opnår en meroptagelse på 16 kg N pr. hektar, hvor en mindre del at dette vil være tilgængeligt for efterfølgende vårbyg«, siger Nanna Hellum Kristensen, teamleder hos Seges.

Hun tilføjer, at der tilsvarende blev opnået en meroptagelse på 11 kg N pr. hektar ved at ved at blande hvidkløver og græs sammenlignet med en ren græs-efterafgrøde.