Universitet: N-fikserende efterafgrøder har flere fordele end andre efterafgrøder

Det er vores vurdering, at man vil kunne opnå samme effekt på nitratudvaskningen med N-fikserende efterafgrøder som med ikke N-fikserende arter. Men det kræver, at en række betingelser overholdes«, fortæller seniorforsker Peter Sørensen fra Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi. Betingelserne er:

N-fikserende arter skal være vinterfaste, og skal sås i blanding med mindst 75 pct. frø af ikke-fikserende arter.

Efterafgrøder med N-fikserende arter må først destrueres efter 1. februar på sandjord. Evt. tidligere på lerjord.

Der indregnes en eftervirkning på 50 kg N pr. ha. Efterafgrøder uden N-fikserende tilregnes kun en eftervirkning på 17-25 kg N.

Udvaskning i markforsøg

Vurdering og betingelser er baseret på en lang række markforsøg på Aarhus Universitet.

I et langvarigt forsøg, som blev startet i 1997, har forsker-ne sammenlignet dyrkningssystemer med kontinuert brug af N-fikserende efterafgrøder, ikke N-fikserende efterafgrøder og ingen efterafgrøder.

»I forsøget har vi løbende målt nitratudvaskning. Forsøget viser, at selv når man har en meget kraftig bestand af N-fiksende kløver i blanding med ikke-fikserende arter som efterafgrøde, sker der ikke en øget udvaskning i det efterår og vinter, hvor efterafgrøden står på jorden. Jo kraftigere afgrødedække man har, jo mere effektivt reduceres udvaskningen«, siger Peter Sørensen.

Forskerne fandt også, at hos efterafgrøder, der kun består af N-fikserende arter, kan reduktionen i nitratudvaskning i nogle tilfælde være lavere end med ikke-fikserende efterafgrøder. Dermed vil der ikke kunne opnås samme effekt som af pligtige efterafgrøder.

Ekstra N frigives hurtigt

»Andre forsøg har vist, at det ekstra fikserede kvælstof allerede frigives til efterfølgende afgrøde. Så der efterlades ikke mere kvælstof i jorden, der kan frigives på længere sigt, hvis man tager højde for den ekstra gødningsvirkning på den efterfølgende afgrøde«, siger han.

Eftervirkningen af N-fikserende efterafgrøder i efterfølgende afgrøde varierer fra 10-80 kg N pr. ha. I snit vurderer forskerne, at en godt etableret N-fikserende efterafgrøde har en eftervirkning på 50 kg N.

Så meget N fikseres

Kvælstoffikseringen i en efterafgrøde afhænger meget af, hvor kraftig efterafgrøden bliver, og hvor meget kvælstof der frigives fra jorden.

»Vores forsøg viser, at de N-fikserende planter først optager det kvælstof, de kan få fat i fra jorden. Derefter kan de supplere op med en fiksering af kvælstof fra luften. Såtidspunktet eller høsttidspunktet, når der er undersået i en afgrøde, har stor betydning for, hvor kraftig en efterafgrøde der kan opnås. Der er i vores forsøg målt en kvælstoffiksering i efterafgrøder, der varierer fra 0 til 120 kg N pr. ha«, siger Peter Sørensen.

På jorder med en lav kvælstoffrigivelse om efteråret kan N-fikserende efterafgrøder medvirke til, at der trods lav forsyning af kvælstof fra jorden alligevel kan fås en kraftig efterafgrøde. Dermed bindes der også mere kulstof i jorden.