Vi luger og afslår væselhale og rævehale

Det tegner til rekord-høst på Lolland i år. Undervejs er der dog taget drastiske midler i brug for at komme problematisk græs-ukrudt til livs.

Vi har håndluget for både væselhale og agerrævehale - og slået de værste pletter af med brakpudser. Vi har taget de fleste, men vi kan ikke luge det hele væk. Det er håbløst«, siger Frederik Rasmussen.

Det er første gang, vi ser væselhale på vores jord. Den er kun i rødsvingel - som i år er lagt ud i vinterhvede. Det er den mest sikre metode og giver et kanon udlæg - men altså også væselhale. Fremover skal den kun lægges ud i vårbyg.

»Vi tærsker skånsomt og håber væselhalen kan renses fra«.

Agerrævehale i vårbyg

Agerrævehale har især været et problem i vårbyg, selvom vårsæd er et af de anbefalede tiltag. Men de midler man må bruge i vårbyg, virker ikke godt nok. Derimod er vinterhveden, som ellers siges at opforme- re agerrævehale, helt ren i år.

»Vi sprøjtede med 1 liter Boxer + 0,1 DFF i efteråret. Det virkede godt, i foråret kunne jeg ikke finde rævehale. Alligevel har jeg fulgt op med 110 Broadway + 0,4 Atlantis + PG26«, siger Frederik Rasmussen.

Udsigt til rekordhøst

Ellers glæder han sig over de fantastiske afgrøder i år. Korn, frø og roer står rigtig godt.

»Vi har fået en del regn de sidste 14 dage - 61 mm. Hvis vi får sol og varme nu, så tror jeg på rekordhøst i vores område«.

Også roerne strutter af vækst og gror godt til. De elsker dette vejr med skiftevis regn og sol.

»En af markerne er ikke Gaucho-bejdset, og her har vi været nødt til at sprøjte mod skadedyr tre gange mere end i de Gaucho-bejdsede - senest mod bladlus. Spinat har også fået lus igen og er behandlet sammen med 3. svampesprøjtning.

Faktaboks

Frederik Rasmussen

  • Eriksholm v. Maribo, Lolland.
  • Driver 330 ha ren planteavl.
  • Dyrker sukkerroer, spinat, strandsvingel, rødsvingel, vårbyg og vinterhvede.
  • Jordtype: JB 6-7. Jorden pløjes.
  • Udfordring: Roerne på 11,5 ha er ikke bejdset med Gaucho.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.