Vi sår sent - fra sidst i september

September bruges til at harve markerne godt igennem, før de skal pløjes og tilsås.

Vi har en traktor til at køre og harve uafbrudt, når vejret tillader det. Det er en vigtig strategi mod ukrudt for os økologer. Siden sidst er der faldet ca. 50 mm regn. Det er stadig tørt, men nu kører vi da ikke rundt i en stor støvsky«.

Det fortæller Klaus Aage Bengtson fra Nordjyske Hals.

Når markerne er harvet, pløjes de, før de tilsås med en Horsch Focus såmaskine. Han har købt to nye seksfurede plove med gammeldags jordpakker og tromle bagefter.

»Dem har vi haft før, men droppede dem, da det var besværligt at slæbe jordpakkeren med rundt, men de gjorde et rigtig godt stykke arbejde, og nu ligger vores jord mere samlet, så vi prøver igen«,

Vintersæden sås sent for at minimere ukrudt. Vi starter sidst i september. Først hvede, derpå rug. Ukrudt bekæmpes først i foråret med en stjernerenser, da planterne skal være store nok til at kunne tåle det.

Snart hestebønne høst

Endnu er de ikke færdig med høsten. Både hestebønner og hamp mangler stadig.

»Hestebønnerne går vi i gang med at høste efter weekenden, hvor de melder godt vejr. De har ikke været modne før nu. Hamp er først klar allersidst i september«, siger Klaus Aage Bengtson.

Det meste af rajgræsudlægget står godt bortset fra 55 ha, der har været for tyndt. Så det har han netop kasseret.

Faktaboks

Klaus Aage og Svend Olav Bengtson:

  • Elsnab Landbrug I/S drives af far & søn i Hals, Nordjylland.
  • Økologisk planteavl på 1.087 ha med alm. rajgræs, strandsvingel, hestebønner, ært, vårbyg, vårhvede, havre til fremavl, maltbyg og hamp til Møllerup Gods.
  • Første køber af Robotti i DK (selvkørende redskabsbærer).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.