Martin Merrild: Mange overser, at landbrugsstøtte er et globalt fænomen

Det var med en blanding af tilfredshed og markant bekymring for fremtiden, at Landbrug & Fødevarers formand Martin Merrild læste indholdet i den nye EU-aftale.

At der efter svære forhandlinger i det hele taget kom en aftale og et budget på plads, var i sig selv positivt. Uden den ville det fremtidige arbejde med at udforme landbrugspolitikken være sat på hold. Der er også en tommelfinger op til genopretningsfonden, der skal hjælpe særligt de corona-ramte økonomier i Sydeuropa i gang igen.

Voldsom beskæring

På den modsatte vægtskål trækker flere elementer dog kraftigt ned. Det gælder ikke mindst beskæringen af landbrugsbudgettet, som ifølge L&F’s beregninger står til at blive på omkring 10 procent.

»Det er en voldsom beskæring, som savner sammenhæng med de kraftige krav om grøn omstilling og bæredygtighed i produktionen som alle EU’s landmænd bliver mødt med i disse år, samtidig med at det forventes, at vi kan være konkurrencedygtige overfor verdens andre landmænd. Det gør realiseringen af de ambitioner markant vanskeligere«, siger Martin Merrild, som er træt af, at EU’s landbrugsstøtte af debattører og meningsdannere udlægges som en slags overlevelseshjælp til nødlidende europæiske landmænd, der ikke kan klare sig i den globale konkurrence.

»Den her retorik om landbrugsstøtten bliver brugt af mange, og det kan jeg godt blive træt af, for den europæiske landbrugsstøtte er jo globalt set langt fra et enestående fænomen. Den ligger, målt på produktionsværdi, på niveau med, hvad for eksempelvis amerikanske og canadiske landmænd kan få, og er ikke meget højere, end den brasilianske. Uden landbrugsstøtten ville landmændene i EU stå med en meget svag konkurrenceevne i forhold til mange andre regioner. Den pointe går uhyggeligt tit tabt i debatten, hvor man hører udsagn om, at EU-støtten holder gang i urentable landbrug. Nej, den giver dem mulighed for at konkurrere på lige vilkår på de globale markeder«.

Utrolig farligt

Ud over beskæringen af budgettet, så skaber muligheden for at flytte helt op til 40 procent af midlerne fra den direkte støtte til landdistriktspolitikken bekymringer hos L&F-formanden. Nu er grænsen på 15 procent, og i Danmark har man valgt at flytte 7 procent af midlerne.

»I mine øjne er det et utroligt farligt skridt at åbne for 40 procent. Den fælles landbrugspolitik har til formål at sikre en vis ensartethed i konkurrencen mellem de enkelte landes landmænd. Nu kan vi komme i en situation, hvor forholdene er fundamentalt forskellige, alt efter hvilken vej, de enkelte lande vælger at gå. At kunne flytte så stor en del af midlerne undergraver et helt grundlæggende princip, og giver samtidigt risiko for, at den grundlæggende indtægt, som landmændene er sikret, kan blive alvorligt udhulet. Vi vil arbejde for, at landbrugspolitikken også fremover bliver et fælles projekt«, siger Martin Merrild.

I debatten om aftalen har været nævnt, at man ved at flytte midler til landdistriktspolitikken kunne sætte turbo på den grønne omstilling og hjælpe landbruget til at nå klimamålene. Det budskab køber Martin Merrild slet ikke.

»Nogle siger, at på den måde bliver støtten ikke mindre, men bare anderledes. Men for den enkelte landmand gør det en enorm forskel. Det vil være forbundet med voldsom usikkerhed og utryghed, hvis man går den vej. Og det vil i hvert fald ikke bringe os i en bedre forfatning i forhold til kunne levere de store resultater, som der bliver krævet af os i forhold til klimaindsatsen. Det hjælper jo ikke meget at kunne få tilskud til klimainitiativer, hvis du ikke ved, om du kan betale din termin«, siger Martin Merrild.