»Det er hos os, du skal følge med«

Hvorfor laver LandbrugsAvisen en ny maskinavis?

»Det gør vi, fordi vi vil styrke og fokusere vores dækning på området. Timingen er rigtig god, fordi der lige nu er en meget stor strøm af nyheder med nye traktorer, mejetærskere, redskaber og fantastisk mange spændende produkter i det hele taget. Og så sker der utrolig meget i brancherne, der opererer indenfor maskiner. Tag bare maskinhandlerne, som annoncerer sammenlægninger og opkøb næsten dagligt«.

Laver I ikke det samme som før?

» Nej. Vi har samlet vores i forvejen gode dækning i et fælles og større produkt, der udkommer ti gange årligt. Her kommer vi bl.a. til at dække maskinhandlere og maskinstationer mere indgående, så det er hos os, at man skal følge sin branche og de seneste maskinnyheder. Med vores nye site www.landbrugsavisen.dk/maskiner har vi samtidig opnormeret vores daglige dækning, ligesom vi fortsat bringer nyheder hver uge i LandbrugsAvisen«.

Hvem henvender maskinavisen sig til?

»Vi er glade for at prioritere og skrive stof, der gør os til maskinavisen hele vejen fra landmanden, maskinstationen til fabrikanten og sælgeren, der leverer maskinerne«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.