»Var det ikke tyskerne, så var der blevet en anden«
Der var andre alternativer end de nye tyske ejere i redningen af TBS Maskinpowers fremtid, lyder det fra direktør Jens Hansen.

Med Raiffeisen som hovedaktionær har TBS Maskinpowers direktør og mindretalsaktionær, Jens Hansen, fået Tysklands tredjestørste maskinforhandler ind i virksomheden.

Men der var andre alternativer, siger han.

»Var det ikke dem, så var TBS fortsat under alle omstændigheder. Så havde det bare været en anden aktør«, siger han.

 

Bestemmer tyskerne over jer i driften?

»Nej, det er fuldstændig adskilt. TBS Maskinpower er 100 pct. dansk. Raiffeisen Waren vil ikke ind og drive et tysk firma i Danmark. De vil udnytte synergien omkring Fendt-viden og servicekoncepter. Udbyttet af det går begge veje«, siger han.

 

Var det ikke overraskende, at de kom forbi og investerede i jer?

»Det ved jeg ikke. Vi vil se mere af den slags, at der kommer andre udefra og går ind i vores marked. Det er ikke anderledes end Danish Agro i andre lande«.

 

Hvorfor fortsætter du selv i TBS?

»Fordi jeg kunne få en partner ind, som kender branchen og ved, hvad Fendt står for«, siger han og pointerer, at de nye ejere ser det som en stor fordel, når der kommer nye Fendt-maskiner på markedet.

»Det er en stor udfordring. Men med de nye ejere har vi fået mere ”tålmodig kapital”, så vi kan uddanne servicefolk og få styr på reserve/sliddele, allerede inden vi sælger maskinerne, og evt. også ansætte en produkt/salgsspecialist. Det kan man simpelthen ikke løfte rent økonomisk, medmindre man har en lang tidshorisont i budgettet«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.