For første gang kører Halsted Maskinstation ikke i marken i år med en spritny Grimme Maxtron-roeoptager. Normalt skiftes en af de tre optagere hvert år for at sikre såvel lave vedligeholdelsesomkostninger som en skarp byttepris.
Men den politik satte en markant prisforhøjelse på den forkerte side af den halve million en stopper for.
»Bytteprisen fulgte ikke med op«, konstaterer han og står nu med tre optagere fra 2015, 2016 og 2017, som ganske vist er topistandsatte og derfor klar til sæsonen.
Når Kristoffer Rasmussen ikke bare valgte at betale merprisen, hænger det også sammen med, at optagning af sukkerroer er en svingende forretning på grund af prismodellen med en fast hektarpris.
Er føret godt, roerne rene og hverken for små eller store, kan der holdes en høj kapacitet. Men driller det, falder kapaciteten voldsomt. Det har maskinstationen ingen indflydelse på. Men prisen er den samme, uanset om der køres to eller fem km/t med optagerne.
Kunder ønsker bælter
»Hektarprisen har desværre bidt sig fast. Men vi har brug for en anden prismodel, som tager højde for forskellene i optagebetingelserne fra år til år. Jeg kunne i princippet godt købe noget billigere hjul-optagere, men mine kunder vil ikke have hjul-optagerne. De vil have bælter og det lave marktryk. Så på et tidspunkt bliver vi nødt til at få snakket om, hvordan det kan fortsætte med bælte-optagerne«, siger Kristoffer Rasmussen.
Kommentarer