40 fods skæreborde er ved at blive standarden

De bredeste skæreborde når nu ud på 46 fod.

Der var engang for ikke så lang tid siden, hvor et 30 fods skærebord var meget bredt.

Men når danske landmænd køber nye maskiner, så tager skærebordene i de her år endnu et hop opad.

Hos en af markedets største leverandører, Danish Agro Macinery, så oplyser salgs- og produktchef for Claas, Niels Stræde Danielsen, at over 60 pct. af skærebordene i årets sæson nu er på 36 fod eller derover.

»Vi sælger ikke mange under 30 fod, og 40 pct. er 41 fod eller derover. Vi ser en tendens til, at maskinerne bliver større. Du laver mere, hvis du kan køre langsommere og få mere med«, siger han.

Giver det ikke logistikudfordinger på en del små danske marker?

»Et 40 fods skærebrod er ikke sværere at køre rundt om hegnet med end et 20 fods. Når du åbner med et 40 fods, så har du lavet et godt hul«, siger han og peger på, at når der leveres skæreborde fra 40 fod og op, så er skærebordsvognene udstyret med styring på bagakslen, og derfor følger de godt med«, siger han.

Buchtrup Agro er med MacDon specialist i at levere skæreborde. To ud af tre skæreborde af årets ca. 40 leverede skæreborde er nu på 40 fod.

»Da vi startede med 40 fod, så sagde folk også, at det ville vi da aldrig få solgt«, konstaterer Michael Buchtrup.

Han mener ligefrem, at logistikken bliver nemmere i marken med de brede borde.

»Tværtimod behøver du kun to omgange i forageren mod tre. Hvis de primært snitter, så er der ingen udfordringer, men hvis du presser meget halm, så kan det være udfordrende, når halmen bliver våd«, siger han.

 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.