Amazone forbedrer Certos med nyt chassis
Amazone er klar med anden generation af den kraftige diskharve, Certos.

Amazone, der lancerede de kraftige Certos-tallerkenharver i 2015, er nu klar med anden generation, hvor man har foretaget visse forbedringer med bl.a. et nyt midterchassis, som skulle komme til sin ret under særligt vanskelige forhold.

Nyt på maskinen er også sideplader, som ifølge producenten betyder, at den bearbejdede jord holdes pænt inden for redskabets arbejdsbredde, også når den arbejder i dybden.

Arbejdsbredderne er der ikke ændret på. Det er stadig modellerne Certos 4002-2TX, 5002-2TX, 6002-2TX og 7002-2TX med arbejdsbredder på henholdsvis fire, fem, seks og syv meter. Certos er store kompakte tallerkenharver, som har et arbejdsspektrum, der spænder lige fra stubkultivering over mellemdyb jordbearbejdning og klargøring af såbed til vending af engjord til brakmark. Takket være de 660 millimeter tallerkener, som også var at finde på første generation, trænger Certos indtil 20 cm ned i jorden og indarbejder ifølge producenten også store mængder organisk materiale uden tilstopning.

Det integrerede midterchassis giver Certos en stor manøvredygtighed og tillader anvendelse af alle Amazones efterløbsvalser.

Certos TX er udstyret med tallerkenlejre, der er dimensioneret ekstra store og er udstyret med konstant smøring. Derved reduceres vedligeholdelsesarbejde og vedligeholdelsesomkostninger til et minimum.

Faktaboks

Amazone Certos:

  • Kraftig tallerkenharve klar i anden generation.
  • Modeller: Certos 4002-2TX, 5002-2TX, 6002-2TX og 7002-2TX.
  • 4, 5, 6, og 7 m arbejdsbredde.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.