Bednars nye såmaskine blev testet i Danmark

Stor lancering og fremvisning af maskiner i denne uge.

Under pomp og pragt blev der tirsdag aften lanceret en ny såmaskine af det tjekkiske mærke Bednar på hjemmebanen i Tjekkiet foran et større publikum af journalister, forhandlere, kunder og andre maskininteresserede fra hele Europa.

Maskinen, der poppede frem i diskotekslyset, var en Bednar Omega 00 6000 FL. Den seks meter disc såmaskine byder på gødningsplacering, 100 pct. Isobus og en integreret frøkasse.

Ifølge importøren MI har såmaskinen i al hemmelighed været testet på danske marker hos to danske kunder i løbet af 2018.

Maskinen byder bl.a. også på parallelogram-ophængte såskær.

Ifølge Bednar egner maskinen sig både til såning i et traditionelt såbed efter pløjning eller direkte såning uden forudgående bearbejdning.

Den forventes at skulle konkurrere i samme liga som såmaskiner som Kuhn Espro og Horsch Pronto.

Det store grej

var i marken

Efter lanceringen blev maskinen efterfølgende vist frem på Bednars store Field Day i Tjekkiet, som foregik tæt på LandbrugsAvisens deadline onsdag.

Du kan læse flere nyheder om Bednars redskaber i næste uges udgave af LandbrugsAvisen.

Faktaboks

Bednar Omega 00 FL 

  • Ny seks meters disc såmåskine fra Bednar. 
  • Har bl.a. gødningsplacering, 100 pct. Isobus og en integreret frøkasse.
  • Importeres af MI. 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.