Blandt de fire, John Deere har udvalgt

Hvordan er det for jeres startup-virksomhed at være blandt de fire virksomheder i hele verden, som John Deere har lukket ind og vil samarbejde med i år?

»Det kan ikke være mere interessant. Det er den ultimative spiller og en blåstempling for os. Jeg er også stolt over, at det er en dansk virksomhed, som de kigger på. At de nu åbner deres virksomhed op for os, fordi de finder vores sensor til at registrere flyvende insekter i marken interessant, gør mig stolt. Det taler også ind i en tid, hvor vi snakker om mere biodiversitet og vores mål om at sænke forbruget af sprøjtemidler«.

Hvordan kom I egentlig i kontakt med John Deere?

»Vi tog selv kontakt med deres datterselskab Blue River Technology, fordi vi ville høre, hvad de havde gjort for at få succes. Jeg fik et møde i stand med deres direktør og fløj over og fik en rigtig god dialog, der siden har ført til møder med de rette folk hos John Deere. Det førte til, at vi allerede sidste sommer rejste over og viste, hvad vi kan måle i majs«.

Hvad skal der så ske nu?

»Vi starter allerede i næste uge, hvor jeg flyver over til John Deeres udviklingsafdeling Intelligent Solutions Group i Iowa. Jeg kan ikke fortælle alt, men vi skal bl.a. se på relevante afgrøder for USA, og så vil de bl.a. hjælpe os med at komme ind på markedet«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.