Byder på fleksible såmaskiner

Programmet inden for Multiva Combi såmaskiner har muligheder til både såning direkte i stub eller i bearbejdet jord.

Op til Agritechnica slår Agribusiness Consulting ved Sabro et slag for såmaskinerne fra Multiva, der ifølge producenten er både fleksible og pålidelige maskiner.

Multiva Combi såmaskinerne kører med dobbelte skiveskær, som er parallellogram-ophængte og følger jordens terræn via et dybde- og bærehjul. Såskærene arbejder helt uafhængigt af hinanden og såmaskinens bevægelser. Skærtrykket kan varieres fra 50 til 175 kg under kørsel. Sådybden kan varieres fra 1-8 cm.

»Denne konstruktion gør, at man altid får en ensartet og præcis sådybde med samme afstand mellem gødning og såsæd, og bærehjulet giver en god pakning af sårillen, og dermed en høj fremspiring«, lyder det fra Orla Nielsen, Agribusiness Consulting.

Multiva Combi 300 har et rumindhold i såkassen på 3.500 liter, Multiva Combi 400 på 4.800 liter og Multiva Combi 6000 på 8.000 liter. Kørehastigheden er 9-12 km/t.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.