Case IH-model stadig i spidsen i Danmark

Der er stadig run på, når det gælder bestillinger på Case IH Puma 240 viser nye tal. Fendt og John Deere står dog på spring med flere modeller.

I et marked for landbrugstraktorer, som er vokset med 13 procent i årets første tre måneder, så er det en rigtig populær traktormodel igennem de sidste par år blandt danske landmænd, Case IH’s Puma 240 CVX, der er kommet bedst fra start.

Traktor-modellen, som også var den mest indregistrerede traktor i Danmark i 2020, har fra nytår og frem til og med marts fået plader på 22 nye enheder.

Året er dog især startet rigtig godt for John Deere, som er tæt på en markedsandel på hver fjerde traktor i Danmark. Både 6R og 8R-serien tegner sig med modeller i top 3.

John Deere indtager pladsen som største mærke ifølge nye tal fra bilstatistik.dk foran CNH-mærkerne New Holland og Case IH, der er meget tæt på hinanden på anden- og tredjepladsen – med Fendt som landets aktuelle fjerde største mærke med MF, Valtra og Claas på de næste pladser.

I årets første tre måneder blev der indregistreret 459 landbrugstraktorer mod 403 på samme tid sidste år.

Top ti modeller

Her får du listen over de ti mest indregistrerede traktorer siden nytår:

  1. Case IH Puma 240 CVX
  2. John Deere 6250R
  3. John Deere 8R 370
  4. Fendt 724 Vario
  5. New Holland T7.270 AC
  6. John Deere 6215R
  7. Fendt 942 Vario
  8. Valtra A114
  9. Case IH Optum 300 CVX
  10. Fendt 936 Vario

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.