Fås op til 46 kubikmeter

Buchtrup Agro har i ca. 35 år som den eneste i Norden importeret skårlæggere og sejlskæreborde fra MacDon Industries.

I de senere år er produktprogrammet udvidet med larvebåndsløsninger fra Soucy Track og rotorklippere fra Schulte. Til den nye 2020-sæson er Buchtrup Agro gået i gang med at importere Perard korn/sneglevogne, oplyser importøren i en produktomtale.

Der tilbydes to forskellige serier, hvor Buchtrup Agro har valgt at fokusere på den største og mest professionelle. Interbenne serien fås fra 27 kubikmeter til 46 kubikmeter og kan både bruges til korn, gødning og udsæd uden ombygning og kan læsse af i højder fra 2,00 meter til 4,30 meter.

Vognene kan også tømme af med tuden foldet ind og vil således læsse af bag vognen, hvilket kan være en fordel ved kørsel over korngrav.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.