Første spredere i marken med præcis dosering

De første af Samsoms Flex II-serie med dynamisk og volumetrisk vægtning er klar til at komme i marken.

Samson Agro er nu klar til at sende den salgsklare Flex II møgspreder på markedet.

Serien, som havde premiere på Agritechnica i 2017, har bl.a. dynamisk vejning af læsset, og for cirka 15.000 ekstra kan man også få volumetrisk vejning af indholdet, hvilket gør doseringen endnu mere nøjagtig, fortæller Svend Skov Olesen, eksportansvarlig hos Samson Agro.

»Der er vejeceller foran og bag på vognen, og på den måde ved man, hvor stor mængde man har spredt ud efter x antal meters kørsel. Du kan taste den ønskede dosering ind i terminalen, og så klarer sprederen resten«, forklarer Svend Skov Olesen og fortsætter:

»Men med volumetrisk vægtning af materialet bliver doseringen endnu mere præcis. Her kan man tage en densitetsprøve, som man taster ind i terminalen, og fordi der er en føler på bagklappen af sprederen, ved vognen, hvor meget der går bagud af vognen«.

Ved at lade de dynamiske og volumetriske data arbejde sammen opnår Flex II sprederen derfor en meget høj nøjagtighed og styring af tildelingen. Det betyder, at vognene kan tildele fast møg efter tildelingskort, som man lægger ind i terminalen.

Flex II E-serien fås med op til 23 kubikmeter rumindhold. Derfor er akslen også forstærket fra 13 til 16 ton.

»I visse lande har man meget stor tradition for at køre møget ud i marken, inden man spreder det ud med møgsprederen. Derfor nøjes vi med én aksel, men til gengæld med meget store hjul, så den er lettere at trække«, tilføjer Svend Skov Olesen.

Faktaboks

Samson Flex II

  • Fås i størrelse på 16, 19, 20 og 23 kubikmeter (sidstnævnte via ekstra sider på 20 kubikmeter model).
  • Kan lave både statisk, dynamisk og volumetrisk vejning (ekstraudstyr).

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.