Fendts største traktor nogensinde

Prototype af ny stortraktor med 673 hk under hjelmen vist frem i Europa for første gang.

Fendt arbejder på flere nye traktorer i alle ender af spektret inden for traktorer netop nu.

Fendts el-traktor, der forventes at yde i underkanten af 100 hk, er under videreforenkling og er netop vist for pressen igen.

Forleden var det dog en anden traktor, der tog en del af opmærksomheden.

Fendt har netop annonceret, at der kommer en ny topmodel, Fendt 1167, der kan yde op til 673 hk fra en 16,2 liters MAN-motor.

På en mark i Tyskland blev vi så præsenteret for den første udgave i Europa. Den viste model var en prototype med navnet 1166. De første reelle seriemodeller er stadig undervejs fra fabrikken i Jacksonville i USA.

Overskriften for de fire nye bæltemodeller er, at mens de første Challenger-traktorer under Fendt-logo var en forklædning, bliver den nye generation noget mere ’tyske’ med trinløs transmission, velkendt Fendt armlæn og terminal.

1100-serien med bælter starter fra 511 hk med en lidt mindre MAN-motor på de tre mindste modeller.

Faktaboks

Nye Fendt’er

  • Agco’s tyske traktormærke Fendt har i den forløbne uge vist flere nye maskiner - og fremtidsmaskiner frem på et pressemøde i Tyskland.
  • Læs mere på landbrugsavisen.dk/maskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.