Fire meter kombisæt kan trækkes med 120 hk

Den nye Multiva Forte FX, som er en kombisåmaskine til no-till og harvet eller pløjet jord, behøver kun begrænset trækkraft.

Vi kan ikke påstå, at kunderne har et decideret ønske om, at maskinerne skal være nemmere at trække. For langt de fleste landmænd er det agronomiske resultat i fokus, men hvis der kan opnås et tilfredsstillende resultat, hvor brændstofforbruget reduceres, er det jo win-win«.

Sådan lyder kommentarerne fra den finske såmaskineproducent Multivas danske organisation, dvs. Jens Møller Christoffersen og Orla Nielsen, og anledningen er den nye Multiva Forte FX, en kombisåmaskine både til no-till og til harvet eller pløjet jord. Den tre meters version kræver fra 90 hestekræfter, den fire meters fra 120 hestekræfter.

»Det relativt lille trækkraftbehov skyldes, at den er monteret med et ret skær med 15 centimeter rækkeafstand i modsætning til 12.5 centimeter traditionelt samt stor diameter på vores såskær. Vi har færre dele i jorden. Det fører også til et lavere sliddelsforbrug, dvs. lavere omkostninger over tid«, siger de to, der også fremhæver de store lavtryksbærehjul med stor rullediameter.

»Vi hører ofte fra kunder, at de bliver overrasket over det lave trækkraftsbehov, og flere vælger at anvende en mindre traktor end først planlagt. Trækkraftsbehovet varierer naturligvis meget, alt afhængig af jordbundsforhold, hvor flad marken er, frontredskaber osv., men vi oplever, at flere kunder bliver ganske positivt overrasket«, siger de.

Specielt ved no-till såning, opleves lavt trækkraftsbehov.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.