Flere dimensioner klar af specielt transportdæk

Michelin kommer med fem nye dimensioner af RoadBib-serien, som er specifikt designet til traktorer med megen landevejskørsel.

Med fem nye dimensioner udvider Michelin sin serie af RoadBib dæk.

Serien, som blev lanceret i 2018, er det første dæk til traktorer fra 200 hestekræfter, der har meget kørsel på almindelig vej.

De nye dimensioner er 540/65 R30, 650/60 R34, 650/65 R34, 650/65 R42 og 710/75 R 42. Det bringer det samlede antal dimensioner op på syv af slagsen.

Central ryggrad

RoadBib har et særligt mønsterdesign, der består af 52 mønsterblokke og en central ”rygrad”, der tilsammen øger grebet i underlaget.

Den specielle udformning gør, at 40 procent af dækkets mønster konstant er i kontakt med vejen - en forbedring på 60 procent sammenlignet med Michelin MachXBib-landbrugsdækket.

Designet forbedrer også komforten for føreren og bidrager til at sænke brændstofforbruget ved kørsel på landevejen, fremhæver Michelin.

»I dag bruger landbrugstraktorer stadig mere tid på vejen, og vi kan se, at traktorer til landbrug, byggeri og anlæg nu kører mere end halvdelen af tiden på almindelig vej,« fortæller Aage Boller, chef for landbrugsdæk hos Michelin Nordic.

»Det svarer til 80 pct. af den samlede distance, de kører, og det er også årsagen til, at RoadBib er blevet et populært dækvalg siden lanceringen,« siger Aage Boller.

Faktaboks

Michelin RoadBib

  • Kommer i fem nye dimensioner: 540/65 R30, 650/60 R34, 650/65 R34, 650/65 R42 og 710/75 R42.
  • Med de nuværende 600/70 R30 og 710/70 R42 tæller serien i alt syv dækstørrelser.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.