Flere funktioner i armlænet på ny MF 5S-serie

Design og betjening skiller sig ud på Massey Fergusons afløser for 5700S-serien.

Med fem modeller og betegnelsen 5S følger Massey Fergusons nye traktorserie i fodsporet på den større og lige så nye MF 8S. Serien afløser den nuværende MF5700S-serie, og selv om den ikke er udviklet fra bunden som sin storebror 8S, byder 5S’eren på en række opdateringer for brugeren.

 

Bedre betjening

I kabinen kommer den 95-135 hestes store traktor med et reelt armlænskonsol med kørehåndtag og en række knapper integreret i armlænet. Det samme gælder Datatronic 5-terminalen og fuld elektronisk betjening af olieudtagene, men alt sammen vel at mærke, hvis du vælger Exclusive-varianten, der er den mest udstyrstunge af de tre varianter.

Vælger du den lidt lavere specificerede Efficient, får du samme armlæn, men med terminalen som ekstraudstyr og delvist el-betjente ventiler.

Transmissionen er i begge tilfælde Dyna-6 med autoskifte-funktion, mens du på den helt skrabede Essential må nøjes med Dyna-4 transmissionen med speedmatching. Her får du også en lidt mindre hydraulik pumpe på 58 l/min. mod 110 l/min. på de to andre varianter.

Stærkere lift

Du kan kende MF 5S på et nyt design af motorhjelmen, mens den seks-stolpede kabine fortsætter.

Til gengæld har MF forstærket forakselaffjedringen og liften, som nu tager 5.700 kg mod tidligere 5.200 kg. Også totalvægten er øget med 1.000 kg til 9.500 kg.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.