Forårsharvningen er forudsætningen for det bedste udbytte

Sidste forår var såbedstilberedning på lerjorderne mange steder svær, fordi der stort set ikke havde været frost. I år kan den største udfordring blive at undgå, de samme jorder bliver for findelte, da frosten jo har skørnet lerknoldene«.

Ordene kommer fra planteavlskonsulent hos VKST i Nykøbing F, Søren Holmgren, som her fortæller, hvad der er op og ned på forårsarbejdet.

»Såbedstilberedning er enkel på papiret. Frøet skal placeres på fugtig fast bund med løs jord over. De største jordaggregater skal ligge øverst for at mindske risiko for skorpedannelse«, indleder Søren Holmgren.

Hellere lidt øverligt

Optimal sådybde for korn er ifølge Søren Holmgren cirka fire centimeter, og forudsat der er jordfugtighed, er det bedre at så lidt for øverligt end lidt for dybt. Men kernen må aldrig ligge på en bund af løs tør jord, for det giver uens og mangelfuld fremspiring.

»Er der harvet for dybt op, må der altså også sås for dybt. Derfor er opharvningen en af årets vigtigste opgaver«, understreger Søren Holmgren og kommer ind på de væsentlige egenskaber ved dagens såbedsharver.

Dybdestyring vigtig

»En god såbedsharve skal have en tandsporsafstand, der sikrer ens bearbejdningsbund og en eller flere slæbeplanker, som jævner jorden af og knuser de største knolde. Rotorsmuldrene sorterer i aggregaterne, fordi de tungeste flyver længst og dermed lægges øverst. Stabil dybdestyring er afgørende for såbedsharven. Det kan opnås ved store bærehjul, gerne boogie og/eller pakkevalser, som bærer harven«, forklarer han.

Ensartet og jævnt

Søren Holmgren minder også om, at harver, der bearbejder meget intensivt, f.eks. Kongskildes velkendte Germinator, som udgangspunkt skal lave såbed i et træk, så jorden ikke udtørres eller findeles for meget.

»På tunge lerjorder er det en god idé at fælde jorden, når den er tjenlig, og derefter harve op i sådybde. Fældning foretages bedst med en gammeldags agerslæbe eller en harve med slæbeplanke, hvor tænderne stort set ikke går i jorden«, siger Søren Holmgren.

Generelt kræver god afgrødeetablering et ensartet og jævnt såbed, der er pakket i tilstrækkelig grad, så såsæden kan placeres på en fast bund, så ensartet fremspiring sikres gennem god vandforsyning. Hvis jorden er for løs, kommer frøene ikke i kontakt med tilstrækkelig fugt, og fremspiringen kan blive uens og forsinket.