FPT satser endnu mere på biogas

En kommende bæltetraktor i det smalsporede segment bliver formentlig næste biogas-drevne projekt fra New Holland.

Motorproducenten Fiat Powertrain Technologies (FPT), som er en del af CNH Industrial, har lanceret en ny motor, der på flere måder er speciel. F28 er den første af sin art fra FPT, der er opbygget i et modulært design, der gør det muligt at fremstille motoren, så den kan tilpasses til både at køre på diesel og biogas - eller som en del af en hybridløsning med elektricitet.

Motoren er på fire cylindre og 2,8 liter. Men den er ekstremt kompakt på trods af efterbehandlingssystemet, som sørger for, at den overholder Stage V-kravene.

Derfor passer den også perfekt ned i en kommende smalsporstraktor fra New Holland, der endnu ikke er lanceret, men som sansynligvis vil blive den næste traktor fra koncernen, der kan køre på biogas.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.