Genganger og stortraktorer indtager traktortoppen

I årets første fem måneder har flere stortraktorer taget teten.

Sidste år var Case IH’s Puma 240 CVX Danmarks mest populære traktormodel. Den position har den fortsat i 2020, hvor modellen går igen som mest populær på listen over Danmarks mest indregistrerede traktor med foreløbig 32 stk. I laget lige efter er der foreløbig en række nye tendenser:

Flere stortraktorer som Fendt 942 med 16 stk., Claas Axion 870 og John Deere 8370R med hver 15. stk. ligger som Danmarks 3. til 5. mest indregistrerede traktor.

Efterspørgslen efter Fendt 724 Vario er steget betydeligt med 27 nyregistreringer i år mod 12 stk. i jan.-maj 2019.

I starten af ugen kom i øvrigt også tallene for de samlede nyregestringer til og med maj. Efter en fin start på året så styrtdykkede indregistreringerne i maj til næsten halvdelen af sidste års niveau for måneden. Foreløbig har 2020 samlet set betydet en nedgang på otte-ni procent og totalt 572 nye landbrugstraktorer på markedet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.