Gratis fjernadgang på nye JD-snittere

John Deere finpudser begge sine snitter-serier og giver fem års gratis fjernadgang.

John Deere står klar til 2020 med en række ændringer på sine to serier af finsnittere. På 8000-serien opdaterer Deere snittecylinderen med en forstærket ramme, større lejer og et bedre slibesystem. Alt sammen lånt fra den større 9000-serie.

Samtidig opgraderer koncernen sin styring af skæreborde, så både pickup og helsædsborde kan kippe frit fra side til side, når de er sænket, mens de automatisk bliver centreret og låst, når de er hævet fra jorden.

Af de mere elektroniske løsninger går John Deere nu også ind og tilbyder fjernadgang til terminalen som en gratis feature i hele fem år. På den måde kan man for eksempel få adgang til data fra snitteren via smartphone eller computer, og de mange data kan således også ses på myjohndeere.com portalen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.