Gylle-paraden som gik udenlands

Hvor mange gyllemaskiner er der på billederne og videoerne, I lagde op på Facebook 19. marts?

»21 gyllevogne, en udlægger, to slamsugere og fire omrørere. Der mangler sådan set fire gylletrailere«.

Hvor fik I idéen fra?

»Vi var lidt inspireret af de gamle maskinstationsfoto, som der er stor interesse for på Facebook. Så vi tænkte, at vi også ville lave sådan en parade, hvis vi fandt tiden til det«.

Hvad har I fået af reaktioner?

»Det er helt vidlt! Folk har liket og endda skrevet til os fra Tyskland, Holland og Frankrig«.

Hvor meget nyt grej er der på bilederne og videoerne?

»Vi har valgt at stå over i år med investeringerne i gylleudstyr, men forrige år fik vi tre nye Samson-vogne. Vi går lidt og overvejer, om vi skal satse mere på de selvkørende gylle-udlæggere fra Agrometer. Det er et komplekst spørgsmål, hvor mange fordele taler for, bl.a. øget kapacitet og tidlighed, men det kræver også de rette folk på maskinerne«.

Hvor meget af gyllegrejet holder stadig på pladsen?

»Det hele er faktisk ude at køre. 2021 har været et mere normalt forår, hvor vi ikke har siddet fast andet end nogle få gange. Sidder vi for meget fast, giver det ingen mening at køre, for så går tiden med ingenting«.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.