Hardis giga-sprøjte klar til Østeuropa

Forhåbentlig har Hardi bestilt god plads på standen under dette års Agritechnica, for på standen kommer til at stå noget, der ligner alle selvkørende sprøjters moder, den monstrøse Hardi Rubicon 9.000, som man ellers kun har kunnet opleve på den anden side af kloden i Australien.

I vores verdensdel skal den sælge sig ind til de helt store brug i Østeuropa og har en sprøjtekapacitet på op til 170 ha/timen. Dette praktiseres allerede i dag i Australien med en bom på 48 m og hastigheder over 30 km/t.

Hardi Rubicon 9000 rummer, som navnet antyder, 9.000 liter i tanken. Bommen, der er anbragt fortil på sprøjten, kan være op til 48 meter, og motoren er en Cummins med 386 hestekræfter.

Debut Down Under i 16

Modellen kom på markedet i Australien i november 2016 og vil fremover også være at finde på det amerikanske marked og andre »broad acre« markeder med særligt store arealer.

Hardi tager også Delta Force-bomserien med, der nu er fuldt udbygget fra 24 til 39 meter. Den selvkørende ALPHA bliver vist med ny EVO ll kabine med class 4-godkendelse og en række forbedringer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.