Her pusher de ikke hårdt for at lease traktoren ud

Landmænd betaler ofte for meget for deres traktorer, hvis de leaser dem, mener Ivan Tang fra Bredsgaard A/S.

I en tid, hvor leasing bliver mere og mere almindeligt på traktor-markedet, anbefaler maskinforhandleren Bredsgaard ofte sin kunder traditionel finansiering af traktorer og maskiner.

»Jeg bryder mig ikke om operationel leasing. Du betaler ofte 20 til 30 procent for meget ved at finansiere din traktor på den her måde«, siger adm. direktør Ivan Tang.

Han forklarer, at traktorkøberne traditionelt har haft et indskud og en værdi i deres brugte traktor, som de kan skyde videre i næste handel.

»Den sikkerhed er pludselig væk, og så står landmanden uden nogen værdier, men betaler ekstra i form af høje omkostninger«, siger han og oplyser, at Bredsgaard kun selv har finansieret et par handler med operationel leasing i det sidste års tid.

»Vi anbefaler i stedet, at man tegner en serviceaftale ved siden af finansieringen, hvis man vil have fuldt overblik over sine omkostninger«, siger han.

Køb nyere brugt

Et anden handelsvej hos maskinforhandleren er formidling af nyere brugte traktorer, der både hentes hos samarbejdspartnere i udlandet og kollegaer i Danmark.

»Vi kan se, at der er et marked, hvor landmænd gerne tager toppen af nyprisen med en traktor, der har gået få timer. Det kan for eksempel være en kunde, der siger, at han gerne vil tættere på prisen for en ny traktor af et andet mærke, men på den her måde køber han stadig en Claas, selvom det ikke er en helt ny traktor. Så kan man sige, hvad med garantien? Vi kan tegne en forsikringsordning, hvor vi tager halvdelen af udgiften hver, og så er køberen så er dækket ind på den måde i stedet«, forklarer han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.