Hov, det er et 28 fods skærebord

New Holland præsenterede i ugen helt ny meje-tærskermodel. Bemærkelses-værdigt er den udstyret med et helt nyt 28 fods skærebord.

Da New Holland tidligere på ugen for første gang viste deres nye hybrid-mejetærsker, CH7.70, frem på vores breddegrader, var det med et overraskende størrelse skærebord i fronten.

New Holland har nemlig udviklet et helt nyt 28 fods skærebord.

»Vi stod med mulighed for at lancere en ny størrelse. På Varifeed havde vi 25 og 30 fods skærebord. Der er alligevel et ret stort spring mellem de to størrelser.

28 fods skærebord giver også mulighed for at tage en flue mere, og det passer ind med kontrolleret trafik i marken med otte, 16 og 24 meters trafik i marken. Den bredde passer også perfekt til vores nye mejetærsker, ikke mindst her i Norden, hvor vi kan have lidt fugtigere høst og mere halmvolumen på«, siger produktchef Tonny Grønne, New Holland.

Ny udfordrer i mellemklassen

Største nyhed i maskinen er uden tvivl selve tærsketeknikken.

Her har New Holland placeret en tærskecylinder foran to rotorer. Systemet skal ifølge New Holland give en markant bedre kapacitet i forhold til rystermaskinerne i mellem-segmentet.

Maskinen er udstyret med en 374 hestes Stage V klar motor.

Prismæssigt placerer den sig fem til otte pct. over New Hollands nærmeste rystermaskiner.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.