De danske maskinstationers arbejdsmængde ser i det store helikopterperspektiv meget stabil ud.
De står for langt størstedelen af dansk landbrugs udkørel af gylle, en stor del af grovfoderproduktionen – og har derudover en lang række forskellige opgaver hos danske landmænd, som af den ene eller anden grund har udliceret en del af deres arbejde i landbruget.
Konsolideringen i landbruget betyder dog samtidig, at der er kommet et billede af både en stor gruppe maskinstationer, som oplever, at deres arbejdsmængder er stigende – og en ikke helt lille gruppe, som fik mindre at lave - set ud fra nye tal for 2021.
»Vores kunder i landbruget er ved at have en størrelse, så det kan mærkes, når der sker store forandringer hos enkeltkunder. Skifter et landbrug ejer til én, som går ind for selvmekanisering, eller til én, som går ind for at passe husdyr. Det vil have en afsmittende effekt på vores medlemmers omsætning«, lyder det fra Bent Juul Jørgensen, branchedirektør hos DM&E, der organiserer landets maskinstationer.
En tredjedel af DM&Es maskinstationer oplevede i 2021 et stigende aktivitetsniveau, 43 pct. samme arbejdsmængde som året før, mens en fjerdedel udførte mindre arbejde.
Branchedirektøren oplyser, at landbrugsmaskinstationerne samlet lander på stort set status quo i en samlet branchesomsætning på omkring tre mia. kr.
I 2021 startede svineproducenterne med relativt gode afregningspriser, mens situationen var noget anderledes ved årets udgang. Samlet set har maskinstationerne haft færre tab på dårlige betalere i landbruget - og når tiderne har været nogenlunde stabile, forandrer arbejdsmængden sig traditionelt set heller ikke voldsomt, lyder meldingen.
Omkostninger under stærkt pres
Et sted, hvor både maskinstation og landmand i øjeblikket mærker et stort pres, er på omkostningssiden.
På brancheniveau kan DM&E ikke udtale sig om, hvordan timepriserne fra maskinstationerne vil udvikle sig. Men maskinstationernes indkøb af dieselolie, maskiner - hvis de overhovedet når frem - er blevet udfordret af stærkt stigende priser, ligesom der er et stort lønpres i en tid, hvor mange brancher skriger efter arbejdskraft.
»Det er noget, som vores medlemmer snakker meget om i øjeblikket, og det er noget, som kommer til at afspejle sig i grundlaget, når man laver kalkylerne for, hvad arbejdet skal koste«, siger Bent Juul Jørgensen.
Kommentarer