Ingen bøvl i sæson 1 med BIG gyllevogn

Set for- eller bagfra ligner den så mange andre gyllevogne, men set fra siden afslører længden, at GG38-vognen er speciel. Den specialproducerede Gøma gyllevogn rummer 38 kubikmeter og er den eneste af sin slags i landet.

Indehaveren er Staby-Rønbjerg Maskinstation, som fik vognen leveret til foråret. Indtil nu har den kørt omkring 100.000 kbm gylle ud og har gjort det stort set uden bøvl, oplyser han i BIG-artiklen i den nye udgave af LandbrugsMediernes eget traktormagasin TraktorTech.

»Det er gået over al forventning. De (Gøma red.) kan altså finde ud af at bygge en vogn, og selvom vognen er stor, har vi ikke siddet fast med læs endnu,« konstaterer Rune Lund, en af indehaverne af Staby-Rønbjerg Maskinstation, da han gør status efter det første halve år med den store GG38’er.

Men hvorfor i det hele taget investere i så stor en gyllevogn? Svaret er ret ligetil:

»Vi har to lastbiler og kører meget gylle for biogasanlæg i området. Vi ville gerne have en vogn, der kunne tage et helt lastbiltræk ad gangen. På den måde kan vi læsse direkte fra lastbil til vogn ude ved marken, og vi er vi fri for en buffertank, som alligevel aldrig står optimalt ret længe ad gangen,« forklarer Rune Lund han i artiklen.

Sårbar Dronningborg

I det nye magasin byder vi også på en langtidstest af en i Danmark relativt ukendt traktor, en 150 hestes Kubota M7151, hvor det undersøges, hvordan den klarer sig efter mere end 3.000 timer på en maskinstation.

Du skal heller ikke snyde dig selv for en rejse tilbage til dengang Horsch producerede traktorer eller et gensyn med en stor, men sårbar Dronningborg D 8008 i et Flash Back til starten af 1980’erne.

TraktorTech bestiller du på landbrugsmedierne.dk.

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.