Kend dit behov: Fejlinvesteringer kan koste dyrt

Brugtmarkedet for stortraktorer er ubarmhjertigt

Selv om lønstigningen er den største enkeltfaktor i de stigende maskinomkostninger, spiller det også en rolle, at nye maskiner er blevet mere avancerede og derfor også dyrere.

»I dag har vi moderne GPS-teknologi, sektionsafluk på sprøjter og såmaskiner, og nogle begynder at bruge variabel tildeling. Alt dette koster naturligvis noget, men hvis det kan være med til for eksempel at nedbringe stykomkostningerne, gør det i princippet ikke noget, at maskinomkostningerne stiger en smule. Mange af disse ting ændrer dog sjældent meget ved bedrifternes samlede maskinøkonomi«, forklarer Søren Geert-Jørgensen.

Derfor opfordrer han meget til, at man får lavet en maskinanalyse.

»Her kan man få svaret på, hvilket tal der skal sættes ind i budgettet, når der skal bydes på den næste forpagtning, og hvor man ligger henne sammenlignet med sine kolleger«.

Klar sammenhæng

Desuden er det vigtigt at undgå fejlinvesteringer.

Derfor bør man have en plan for sin bedrift og investere langsigtet, for det er ofte vejen til den bedste maskinøkonomi på sigt.

»Nye maskiner bliver mere og mere komplekse, og brugtmarkedet for dem er snævert. Det betyder ofte et stort værditab, og derfor er det dyrt at skifte sine maskiner ’før tid’. Det kan blive rigtig dyrt at ombestemme sig to-tre år efter købet af traktor på 300-400 hk, hvor vi ser en klar sammenhæng mellem anskaffelsespris og værditab«, påpeger maskinkonsulenten og tilråder, at man generelt går efter at beholde en traktor hele dens forventede levetid, svarende til 10.000 timer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.