Kuhn lodder stemningen for selvkørende sprøjte

Franske Kuhn viste den brasiliansk byggede Kuhn Stronger 4000.

En international maskinudstilling er altid et godt sted at stikke en finger i jorden. Og det er præcist, hvad franske Kuhn gjorde på Agritechnica. For overraskende nok stod der på standen en monstrøs selvkørende sprøjte, Kuhn Stronger 4000.

»Ja, og den er her, fordi Kuhn gerne vil have en fornemmelse af, hvad man siger til den på det europæiske marked. Udstillingseksemplaret her kommer til at køre i Rusland, og i forvejen kører der et par stykker af dem i Ukraine«, siger produktchef fra den danske Kuhn-importør, MI, Jakob N. Scheel, der tilføjer, at Kuhn i fem år har ejet den brasilianske fabrik, hvor Kuhn Stronger bygges. I Brasilien sælges de dog ikke under Kuhn-navnet, og også farven er anderledes, nemlig lyseblå.

Kuhn Stronger, der har en motor fra Perkins, findes også i en version med en større tank ende de 4.000 liter, som udstillingsmodellen rummer, nemlig Kuhn Stronger 6000. Sporvidden kan reguleres fra 2,20 til 3 meter, og frihøjden er justerbar fra 1,60 til 2 meter.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.