Læsertraktor får starter og forlygte

Magasinet TraktorTechs læsertraktor har manglet en starter, men det er der nu rådet bod på.

Maskinforretningen A.P. Jørgensen i Ribe, i dag en profileret Claas-forhandler, har en afdeling, hvor tre mand beskæftiger sig med ophug og salg af renoverede reservedele.

Med en mangeårig fortid med Case IH og IH så er omdrejningspunktet salg af renoverede og nye reservedele til deres ’gamle’ traktormærke - omend der også kommer flere og flere Claas-dele i spil.

»Det er et projekt, som vi meget gerne støtter. Vi køber jo selv 844’ere op og sælger dele videre. Modellerne er noget, som virkelig er ved at blive restaureret rundt omkring. Folk køber bl.a. skærme og timetællere for at få en flot traktor«, siger Henrik Kjærgård fra A.P. Jørgensen.

Til daglig står vores IH 844 S på Erhvervsskolerne Aars, hvor eleverne også givet et nap med, inden den forventeligt skal på Agromek og udloddes. Traktorens hovedsponsorer er iøvrigt Case IH forhandleren Sørensen & Lynggaard og Case IH i Danmark, der sammen donerede traktoren til TraktorTechs læsere under Landsskuet 2018.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.