Lang garanti på gyllevogn og træk

Gøma giver to års garanti på sine gyllevogne og helt op til fem år på hjultræk.

Omkostningsfri garanti på op til to år på standard GG gyllevognen og fem års garanti på hjultræksystemet HWD. Det er, hvad Gøma fremover tilbyder, såfremt man overholder service af produkterne hos Gøma.

»Vi har arbejdet med landbruget i mere end 45 år, så vi kender kunderne og deres behov; bl.a. tryghed omkring økonomien og maskiner, som er driftssikre. Det kan vi give dem med vores nye garantiordning og med vores produkter«, siger administrerende direktør Søren Jensen

Han peger på, at de første år med egne produkter har givet god viden om holdbarheden. Deraf den længere garanti.

»Det er - og har altid været - vigtigt for os, at vi ikke bare sælger varer uden tanke for tiden efter handlen«, understreger Søren Jensen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.