Nørderi og moderne teknik sparer gødning

På godserne Lykkesholm og Katholm har man ved en kombination af veludrustede Bredal-spredere og nørderi sparet på gødningskontoen.

Stor entusiasme. En sjat nørderi. Og godt med ny teknologi. Det er en opskrift, som på godserne Lykkesholm og Katholm giver en pæn besparelse på gødningskontoen.

»Præcisionen er stor, og vi sparer helt klart gødning«, siger godsernes superbruger Troels Brock om erfaringerne med to nye Bredal-spredere. På 2.000 ha ved Lykkesholm og Katholm spreder han gødning på godsernes 2.000 ha, som planteavler Jens Blach driver sammen med sin bror Jørgen.

I 2017 investerede de i to Bredal-gødningsspredere, den bugserede F10, der med forhøjninger tager 11 kubikmeter, og den liftophængte F4 med en kapacitet på 4.000 liter. Begge har gradueret tildeling og er udstyret med Isobus-opkobling, tiltsensor, dynamiske vejeceller, kantspredningskontrol og GPS-styret sektionskontrol.

»Skal der doseres 300 kg pr. hektar, passer det inden for plus-minus 1,5 procent. Det er tydeligt, når jeg ser, hvor meget der er tilbage i sprederen«, siger Troels Brock, der netop sparer gødning takket været sektionskontrol, tiltsensor og kantspredningsfunktion.

Sparer 10 procent

»Bredal-sprederne har helt klart sparet gødning. Vi har 78 ha, hvor markerne er irregulære og kuperede. Tidligere kunne vi se, at vi havde spredt gødning svarende til et areal på 88 ha. Nu spreder vi kun på et areal, der svarer til 79,5 ha. Så vi sparer 10 procent gødning, og det kan vi med fordel bruge andre steder«, forklarer Jens Blach, der også ser en potentiel besparelse af stråforkorter, som man bl.a. bruger for at undgå lejesæd i kiler og på foragre.

Med sektionskontrol- og luk i 12 sektioner à tre meter minimeres overlap i kilerne, og vejecellerne korrigerer automatisk gødningsmængden, alt efter om det er op eller ned ad bakke. Troels Brock er ikke overrasket over besparelsen.

»Det er tydeligt under arbejdet, at vi spreder lige nøjagtig til kant, og at spredebredden tilpasses kilerne«, siger han.

Præcision i detaljen

»Men præcisionen ligger i detaljen. Sprederne og GPS-systemet skal være kalibreret korrekt. Det kræver lidt nørderi, hvor man bruger en fredag eftermiddag sammen med målebånd, hvide pinde, spredebakker og en god kollega«, siger Troels Brock.

Med målebånd og hvide pinde registreres start og slut for gødningstilførslen samt spredebilledet, når man vender på foragrene. På den måde kan man justere GPS-systemet ind, så åbningen og lukningen af gødningstilførslen sker med det korrekte antal meter efter GPS-antennen, så man opnår præcis gødningsdosering i overgangen mellem forager og ager.

»Det sidste tjekpunkt er justeringen af spredningsbilledet. Det fungerer godt med Bredals spredetabeller, som vi løbende downloader fra nettet. Den allersidste præcision ligger dog i detaljen, så hvert år laver jeg en test med spredebakker, der placeres efter Bredals anvisninger i et testspor. Der skal ofte en finjustering til, især når vi har en spredebredde på 36 meter«, siger Troels Brock.

Faktaboks

Bredal F10 og F4 på Lykkesholm og Katholm:

  • Den bugserede F10-spreder tager 11 kubikmeter. Plejesporene har en bredde på 2,25 meter, og spredebredden er 36 meter. Den spreder godt 5.000 ha årligt.
  • Den liftophængte F4 har en kapacitet 4.000 liter. Den spreder godt 900 ha årligt.
  • Alle marker ligger på digitale kort i John Deere-traktorernes RTK-systemer. Styringen af de to Isobus Bredal-spredere er integreret og styres fra de to John Deere-skærme i førerhuset.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.