Nemt igennem foråret – og så blev det bøvlet

Bredebro Maskinstation må sande, at Claas Jaguar-finsnitterne ikke når deres budgetmål på 1.400 hektar i år.

Gyllesæsonen gik derudaf i foråret.

Men fra græssæsonen startede i slutningen af maj, har det været et udfordrende år på Bredebro Maskinstation.

»Det har været rimeligt udfordrende. Så har du måske haft tre dage, og så har vi holdt stille igen«, fortæller indehaver Søren Gad på en dag i sidste uge, hvor der også var god tid til at ordne maskinerne på værkstedet og få besøg af LandbrugsAvisen Maskiner.

I budgettet var det kalkuleret med, at de to snittere i år skulle køre over 1.300 til 1.400 hektar majs.

»Det når vi ikke. Der har været for få dage. Det har været for blødt. Vi når vel en 1.100-1.200 hektar. Det hele er blevet meget kompakt, fordi vi ofte har måttet skubbe en uges arbejde sammen til tre dage med det vejr«, lyder vurderingen.

Held i uheld med presser-handel

Da Søren Gad ved årets indgang overtog maskinstationen, overtog han både maskinpark med ni John Deere-traktorer og 10-12 ansatte.

Maskinparken er stort set kørt uforandret videre. Han har dog købt to ekstra pressere og skulle egentlig havde skilt sig af med de gamle.

»Meningen var, at jeg skulle have lidt ekstra kapacitet med de to nye. Men da jeg ikke rigtig kunne få noget få de gamle, beholdt jeg dem indtil videre. Og det viste sig i høsten, at jeg fik brug for dem alle sammen, fordi vejret var så udfordrende«, siger han.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.